Natur- og kulturturisme i Vadehavet præsenteres på årets ITB-messe

+++ Please note that the ITB 2020 has been cancelled +++

På årets ITB-messe præsenteres en række nye, bæredygtige produkter og tilbud inden for natur- og kulturturisme i den danske og slesvig-holstenske del af Vadehavet. Det sker på den fælles stand for Verdensarv Vadehavet (227), som turistaktører og øvrige messegæster kan finde i hal 4.1. Messestanden er et samarbejde indenfor rammen af INTERREG-projektet ”Prowad Link”, med partnere fra de hollandske, danske og tyske Vadehavsområder, samt Britiske Wash og North Norfolk kysten.

De nye produkter og tilbud relaterer sig til Verdensarv Vadehavet og henvender sig målrettet sig til en ny målgruppe af ”internationale verdensarvturister” (SIT - Special Interest Tourism). Det drejer sig om natur- og kulturinteresserede, aktive turister, som stiller høje krav til kvaliteten og typisk bliver på feriestedet i længere tid, ofte uden for højsæsonen. Helt centrale temaer er cykling, vandring, fuglekiggeri, rundture og kultur.

Udviklingen af de nye tilbud og produkter er sket i et tæt samarbejde mellem de to vadehavs-nationalparker i Danmark og Schleswig-Holstein, Business Region Esbjerg, Nordsee-Tourismus-Service samt Verdensnaturfondens tyske vadehavskontor (WWF). Samarbejdet har fundet sted i regi af Interreg 5a projektet NAKUWA – Bæredygtig natur- og kulturturisme UNESCO Verdensarv Vadehavet.

I NAKUWA-projektet er blandt andet uddannet en række fugleguider. På ITB kan de besøgende møde to af dem, danske Marit Beckmann og tyske Christine Dethleffsen, som demonstrerer, hvordan man kan iagttage fugle med spotting scope og fortæller spændende historier om en række af de fascinerende arter af trækfugle, som to gange hvert år gør ophold i Vadehavet på deres rejse fra overvintringspladserne mod syd og ynglepladserne mod nord. Mød de to fugleguider: Fredag 6.3 kl. 15:30, lørdag 7.3. kl. 12:00 + 15:00 og søndag 8.3. kl.12.00 + 15.00

Den danske kunstner og ornitolog Marco Brodde optræder også på standen, hvor han vil fortælle om et liv med at tegne og male fugle og landskaber i Vadehavet. Marco Brodde viser eksempler på sine skitser og værker og fortæller engageret og levende om sine arbejdsmetoder. Marco Brodde kan opleves på vadehavsstanden onsdag 4.3. kl. 11:00-12:30 og 13:00-15:00 samt torsdag 5.3. kl 11:00-12:30 og 15:00-17:00.

Endelig tilbyder NAKUWA-partnerne sine besøgende på standen, at de kan smage en delikatesse – østers, som er bæredygtigt håndsamlet i den danske del af Vadehavet. Østerssmagningen bliver gennemført af naturvejleder Bente Bjerrum, som samtidig fortæller om de eksotiske (og invasive) skaldyr. Eventen ’Østers fra Vadehavet – smagning og storytelling’ foregår torsdag 05.03. kl. 11.00-13.00 + 15.00-17.00, fredag 6.3. kl. 11.00-13.00 og lørdag 7.3. kl. 11.00-13.00.

Besøgende vil alle dage under ITB kunne møde repræsentanter for de deltagene partnere i NAKUWA-projektet og få yderligere informationer om de nye produkter og tilbud.

Fakta

Interreg 5a-projektet NAKUWA dækker den danske Vadehav samt Vadehavet i Slesvig-Holsten. Projektet, der løber fra juni 2017 til juni 2020, har deltagelse af fem partnere: Fra Danmark er det Business Region Esbjerg og Nationalpark Vadehavet, og fra Schleswig-Holstein er det Nordsee-Tourismus-Service GmbH, Nationalparkforvaltningen for Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer og WWF Deutschland Vadehavskontor.