Menu

Klimaforandringer

Klimaforandringer er hastigt ved at blive en af de mest væsentlige risikofaktorer for verdensarvsstederne. Verdensarv Vadehavet er allerede direkte påvirket (fx gennem temperaturstigninger og øget nedbør) og indirekte (fx ved indvandring af sydlige varmtvandsarter og årstidsændringer der påvirker arternes livscyklus, som rapporteret over de seneste årtier). Fremtidsprognoser er behæftet med store usikkerheder og det er uklart hvordan prognoser om ændringer i temperatur, nedbørsmønstre, havspejlsstigninger, erosion og sedimentdannelse ville påvirke Vadehavets geomorfologi, biodiversitet og økosystemtjenester.

Klimaforandringer og en øget havspejlsstigning kan have en kraftig påvirkning på strukturen, funktionerne, og den karakteristiske biodiversitet i Vadehavets økosystem, såvel som for sikkerheden for regionens indbyggere. Håndteringen af disse påvirkninger, som en tværnational problemstilling er stor udfordring for det trilaterale samarbejde, især med den usikkerhed, der eksisterer i forhold til at kunne forudsige effekten af klimaforandringerne

Det Trilaterale Samarbejde omkring klimaforandringer går tilbage til 1998 med etableringen af den trilaterale arbejdsgruppe for kystsikring og havspejlsstigning (CPSL), hvor eksperter indenfor kyst- og naturbeskyttelse samt fysisk planlægning leverede ekspert input til de trilaterale regeringskonferencer. I 2011 overtog den trilaterale arbejdsgruppe omkring klima (Task Group Climate, TGC) arbejdet fra den trilaterale arbejdsgruppe for kystsikring og havspejlsstigning.


 

Klimatilpasningsstrategi

I forhold til klimaforandringer har det trilaterale samarbejde i øjeblikket på fokus på at øge modstandsdygtigheden i Vadehavets økosystem overfor påvirkninger fra klimaforandringerne. TG-C har udviklet en trilateral klimatilpasningsstrategi med syv strategiske målsætninger og vejledende principper. Strategien blev vedtaget i Tønder i 2014 på den 12. trilaterale ministerkonference om Vadehavet og sigter på at øge modstandsdygtigheden i Vadehavets økosystem.

Syv strategiske målsætninger og vejledende principper i klimatilpasningsstrategien

Naturlige dynamikker

Vadehavets økosystem har tilpasset sig miljømæssige ændringer i årtusinder. Ved at give plads til og genoprette naturlige dynamikker øges Vadehavets modstandsdygtighed over klimaforandringer.

Korridorer

Indbyrdes forbindelser, korridorer, mellem levesteder giver arter og samfund mulighed for at følge med ændringer i klimabetingelser, på den måde hindres udryddelse af arter, og adaption af den karakteristiske biodiversitet sikres.

Integration

Klimaforandring er et grænseoverskridende emne, der kræver, at man har en integreret tilgang på tværs af landegrænser og discipliner.

Fleksibilitet

Der kræves en fleksibel tilgang for at kunne håndtere usikre forudsigelser. Adaptiv forvaltning giver rettidige svar på nye informationer om faktiske og projekterede forandringer.

Langsigtet tilgang

Klimaforandring og hurtigere stigning i havniveauet er gradvise processer, som kræver en langsigtet forvaltningstilgang.

Stedsspecifik tilgang

Udfordringer og optimale tilpasninger kan være forskellige overalt i Vadehavsregionen, derfor kræves der samarbejde og vidensdeling angående stedsspecifikke løsninger.

Deltagelse

Aktiv deltagelse fra en lang række interessenters side skal sikre opmærksomhed på udfordringerne med klimaforandring og accept af tilpasningstiltag.

 

Implementeringen af strategien blev evalueret i en overvågningsrapport i 2017. De syv principper bliver anvendt i en lang række projekter og politikker i det trilaterale Vadehavsområde. TG-C anbefaler, at overvågningen gennem den trilaterale klimatilpasningsstrategi fortsættes, og at resultaterne bliver medtaget i langsigtede trilaterale klimaforandrings politikker, samt at den trilaterale vidensdeling vedrørende best practice på klimatilpasningsområdet stimuleres.


 

Kystbeskyttelse og projekt "Building with Nature"

Effekterne af klimaforandringerne i Vadehavet er stærkt forbundet med kystbeskyttelse og fysiskplanlægning. Oversvømmelser og kysterosion, som følge af havspejlsstigningen og stormfloder udgør en betydelig risiko for tab af liv og økonomiske tab i Vadehavsområdet. Der bor omkring 3,5 millioner indbyggere i Vadehavsregionen, og de er afhængige af effektiv og pålidelig risikostyring langs kysterne (CPSL, 2010). Forvaltningsplaner og projekter skal håndtere de usikkerheder, der forbundet med omfanget af klimaforandringerne og resultaterne af disse i det meget komplekse Vadehavssystem. Traditionelt set er der blevet anvendt hård kystsikring i dele af Vadehavet (den tyske del), så som betondæmninger eller diger dækket af sten, til beskyttelsen mod oversvømmelse. I den danske del er diger anderledes, og oftest bygget af klæg. Selv om beboernes sikkerhed og økonomiske forhold skal sikres, så bør værdien af landskab og natur altid tages i betragtning, når man laver tiltag vedrørende risikostyring langs kysterne. Der er et stigende behov for adaptiv beskyttelse mod oversvømmelse og en kombineret forvaltning af risikofaktorer langs kysten og naturbevarelse, og med det opstår der nye økoteknologiske koncepter. Projekt Building with Nature (BwN) er sådan et alternativt koncept, som er ved at blive udviklet, hvor naturlige processer anvendes til at sikre mod kysterosion og oversvømmelser. Både natur og mennesker kan have gavn af de løsninger.

Der etableres for tiden en transnational evidensdatabase i INTERREG Nordsø projektet "Building with Nature" for at optimere effektiviteten af BwN-løsninger. Projektet omfatter hele Nordsøregionen med partnere fra Belgien, Danmark, Tyskland, Holland, Norge, Skotland og Sverige, som arbejder sammen med det overordnede mål at gøre kyster, flodmundinger og reservoirer mere tilpasnings- og modstandsdygtige overfor effekterne af klimaforandring. Udvalgte steder ved kysten omfatter sandfodringslaboratorier ved Nordsøkysten og Vadehavets barriereøer i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Sandfodringer er principielt set et af flere mulige tiltag til kystbeskyttelse, men det er også en metode til at understøtte Vadehavet i at tilpasse sig havspejlsstigningen, idet fodringer øger tilgængeligheden af sedimenter i kystzonen.

Det Fælles Vadehavssekretariat er, sammen med andre trilaterale organisationer, partner i projektet Building with Nature og sørger for at der udveksles viden mellem den trilaterale arbejdsgruppe Klima (TG-C) og projektets partnere, såvel som at der faciliteres workshops og konferencer, hvor erfaringer og bedste fremgangsmåder med BwN's tilgange udveksles og evalueres. For at formidle evidensdatabasens resultater omkring den bedste fremgangsmåder i forhold til Building with Natures aktiviteter udvikles der en informationsplatform for Vadehavets tilpasning til klimaforandringer. Den indeholder trilaterale bestemmelser og forvaltninger, best practice eksempler, overvågninger og vurderinger samt aktiviteter indenfor kommunikation og uddannelse (rapporter om politikker, videnskabelige rapporter, projekter osv.).